Bettina Hardmeier

Hej, hej, hej […]

@RASA.DALEM.VADMA
licpen
Rebirth
sådan ... må det føles. Min 1:1 Vādma-session. Thank you, Bettina - på en eller anden måde
er „tak" ikke nok. Tak. En
tak fra dybtfølt
fred og taknemmelighed. For hver enkelt er sådan en oplevelse
noget helt andet. Så
forskellige, som vi
mennesker er, så
forskellige er også
oplevelserne og fornemmelserne.. og - den behøver heller ikke at være for
alle. Jeg fejrer i dag
min fødselsdag. For mig
var hvert eneste trin
et trin hen mod mig selv. Ikke udadtil, men hen til mig selv. IND I MIN KROP. Jeg ved, at vi som kvinde, som menneske, i
faresituationer, i situationer, hvor vi udholder
overlevelsesangst, spalter en del af os selv
fra, forlader kroppen .. det var ikke gået op for mig,
at det netop var det, jeg har oplevet - som baby, som lille barn.... Og sådan blev min 1:1 Vādma-session min inkarnation
i min krop. Med hvert trin lidt mere. Lidt dybere. Ikke højlydt,
ikke ekstatisk - en ankomst, en tilkobling, helt,
fuldstændigt I MIG, i min krop. Dyb fred og
en kærlighed, en taknemmelighed fylder mig. Tak, Bettina, for en dag, som jeg i fremtiden vil
fejre for mig selv. Ankommet. Hjemme. I mig selv. Tak. Bettina - af hele mit hjerte.

GRASA.DALEM. Vādma
BL.I.FE_LIVING_IN_FULL_ENERGY
STANJAWILCKEN.VADMA
Thank
Tak, tak, tak... Bettina, Tanja og Mathe
tak af hele mit hjerte. Det er ikke let for mig at sætte ord på *Vādma*-sessionerne. Ord er for begrænsede til denne
oplevelse, som har rørt mig på et helt nyt niveau.. eller rettere åbnet mig. „No where mind" - at være ét... med alt. [Vādma]-gruppesessionen har åbnet mig, knækket min
nøddeskal. Egentlig mente jeg (mit ego), at jeg allerede var forbundet med mit
hjerte. Det var jeg ikke. Nu er jeg. Jeg
mærker mit hjerte, også smerten. En 53
år gammel smerte... og .. det er vidunderligt. Jeg er igen forbundet med livet, i
kontakt med mig selv. Ikke imellem, ikke
adskilt - jeg ER. Om mig og i mig er der ro. Ingen stress. En
forbindelse til mig selv, til min essens, mit
hjerte, som jeg vil værne om og pleje. Jeg ved ikke præcis, ved hvilket af niveauerne
mit korset, min rustning, min nøddeskal
eksploderede. Mit panser er væk, og det er godt. Mere
end godt. Fantastisk. Jeg har aldrig før været mere
mig selv end nu. Uden for funktionstilstanden. Ankommet hos mig selv. I mig. Tak, "af hele mit hjerte". Thank you from the bottom of my heart,
Tanja, Bettina og Mathe. Uli

Det var vildt. Jeg er stadig lidt forpustet over, at jeg overhovedet mærkede de ting og kunne give slip på så meget. Min ADHD ender med at styre en stor del af mit liv og holder mig lidt overalt. Og under vores [Vādma]-session mærkede jeg, hvordan min krop bare faldt sammen i sig selv og følte sig båret og jordforbundet. Og endelig kunne jeg give slip.

DeNA
SOHA
TARS
Vādma for ADHD