»Intet har nogensinde knækket noget op i mig på den måde, som lørdag gjorde.«

Intet har nogensinde knækket noget op i mig på den måde, som lørdag gjorde. Det
føltes ikke, som om jeg havde fundet en løsning. Det føltes
som om, jeg endelig havde fundet en dør. Siden i går aftes ser min krop stadig ud til at
bearbejde oplevelsen. Jeg har været
utrolig følelsesladet, og i morges vågnede jeg med kvalme,
næsten som om min krop ville udrense noget. Jeg har også været utrolig
træt. Jeg ved ikke præcis, hvad det hele
betyder, men det føles, som om min krop stadig
bearbejder det, der begyndte lørdag. Mere end noget andet vil jeg videre. Jeg vil hele, så jeg kan give mine
børn den trygge, sikre og
følelsesmæssigt forbundne barndom, som jeg aldrig
selv fik. Jeg vil have mit liv tilbage med
glæde, fred og ro.