»Gråden var som at komme hjem, som at byde mig selv velkommen, mærke mig selv, værdsætte mig selv, elske mig selv«

Det er, som om jeg mister forstanden. Ja, præcis. Det er betydningen. Ja, men jeg mister bogstaveligt talt forstanden. Ja, du har fanget det. Det er ikke, at jeg mister bevidstheden. Nej, bare at jeg mister forstanden. Mister mit gæt. Ja, jeg kan ikke gribe det. Det vigtigste er faktisk følelsen bagefter. Ja, det er virkelig, jeg føler mig så høj, men indeni er det let og lyst. Ja, jeg er klar. Ja, nu kører alle systemerne på linje sammen, krop, sind og sjæl. Hvordan har dit sind det? Klart, klart. Det føles også mere tomt. Ja, tomt, klart, bare rum. Bare jeg er ikke her. Jeg er her. Jeg har lyst til at græde. Du kan lade det komme. Lad det komme. Ja. Kan du forklare gråden? For det er noget, jeg ved, også er meget kostbart. Gråden var som at komme hjem, som at byde mig selv velkommen, mærke mig selv, værdsætte mig selv, elske mig selv. Jeg føler mig så stærk, så hjemme. Og det... Hvordan? Det er så kærligt. Jeg vil tænke, hvad jeg kan tænke. Wow. Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Hæ? Lad det bare være. Ja. Wow. Mm-hmm. Tak.

FØR DE GÅR BORT
Vādma
PAKKET UD.