»Han holdt et så smukt rum på et tidspunkt, hvor jeg netop havde brug for at blive rystet op«

Jeg ville bare lige hoppe på her og snakke om, hvor vigtigt det er at have hjælp. Jeg har selv meget hjælp fra min partner og fra mine venner. Jeg arbejder også meget med mit mindset. Men i går gjorde jeg noget helt anderledes, og jeg fulgte min intuition med det. Jeg researchede ikke ret meget, men jeg mærkede med det samme et træk mod at gøre det. Og på det seneste har jeg haft alvorlige søvnproblemer, og på grund af det også mørke tanker. Når man ikke kan sove i et par nætter i træk og vågner klokken 3, 4 om natten. Det tog virkelig hårdt på mig. Så jeg ville gøre noget andet i dag, helt uden for min komfortzone. Og det er noget, jeg virkelig gerne vil dele, fordi det er så vigtigt at udfordre sig selv og komme ud af sin komfortzone. Og for mig er det mønsteret, et tilbagevendende mønster, som bliver ved med at dukke op, og som jeg udfordrer mig selv på: bare at give slip på kontrollen. Første gang var det et isbad, faldskærmsudspring, noget jeg følte, at jeg ikke kunne, og hvor jeg er ude af kontrol. Det føles som at dø for mig. Og i går tog jeg hen til Clayton, og han holdt et så smukt rum på et tidspunkt, hvor jeg netop havde brug for at blive rystet op, vækket ud af denne tilbagevendende cirkel af dårligt humør og dårlig søvn. Og jeg får så meget støtte fra min partner og mine venner, men nogle gange har man bare brug for et lille wake-up call. Og det var, hvad det var i går. Så grundlæggende gennemgik vi en proces, jeg aldrig har set før. Og jeg var så fascineret, at jeg skrev til ham intuitivt. Han holdt et smukt rum. Jeg følte mig ekstremt tryg. Og det er virkelig svært at forklare. Det er som et dybt drømmestadie, hvor man bare giver slip på al spænding, og man rejser til et andet sted. Det er som det der lille hvil klokken 15, som skulle være 10 minutter, og så vågner man tre timer senere og har glemt, hvilken dag det var. Så det er præcis sådan, det føles, som om man vågner op af en slags sedation, næsten. Det er, som om man er så forvirret over, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Og det bringer dig bare ned i denne parasympatiske tilstand, hvor der bare er intethed. Og jeg følte hele tiden, at jeg havde nogle slags samtaler, jeg aldrig har haft med folk tidligere. Jeg kan ikke rigtig huske, hvad der var i mine visioner, men det var smukt. Og jeg følte mig så tryg, selvom jeg var i gang med at give slip på al kontrol. Og i dag føler jeg mig bare fantastisk. Og det ville jeg bare gerne dele. Det er smukt.