»Hej, kære Tanja, først vil jeg gerne have sagt: Jeg har set dit billede, altså din story, på Instagram – og hvor er det et smukt billede af dig.«

Hej, kære Tanja,
først vil jeg gerne have sagt: Jeg har set dit billede, altså din story, på Instagram – og hvor er det et smukt billede af dig. Det fik mig med det samme til at stråle. Jeg tænkte bare: Hold da op, sikke en fantastisk kvinde. Det ville jeg endelig give dig med på vejen. Hvordan har jeg det lige nu? Testene dukker op nu og da, og samtidig finder jeg også hele tiden tilbage til roen, til trygheden, til tilliden. Der kommer meget op, fordi jeg føler, at mit system har en anden stabilitet. Særligt i mine relationstemaer har der åbnet sig utroligt meget, og meget er blevet afklaret. Det er, som om det virkelig faldt mig som skæl fra øjnene. Jeg ser pludselig, hvilke løkker jeg igen og igen har skabt for mig selv, og hvor meget jeg har lagt mit fadertema ind i dem – selvom det i virkeligheden gerne ville ses. Og nu bliver det pludselig så klart og let at se: Hvad vil jeg egentlig i en relation? Hvor forhandler jeg ikke længere? Samtidig dukker der igen temaer op i min oprindelige familie. Og det er spændende at se, hvordan den forvrængning og loyalitet, som jeg har levet med hele mit liv, også et sted har holdt mig fast. Og nu har jeg en følelse af, at jeg synker dybere og dybere ind i, hvem jeg egentlig er. Hvad der virkelig hører til mig – og hvad der bare ikke var mit og må gå. Og der er også igen mere af den følelse af: Hvad ville jeg egentlig? Virkelig at have lyst til at gøre mit eget. Jeg har også mødtes med Laura i dag, og vi er begyndt at give konkret form til, hvad vi vil lave. Samtidig får jeg lige nu mange henvendelser om individuelle coachingforløb, og det føles helt dejligt. Jeg kan mærke, at jeg kan tage andre priser og gøre det ud fra en indre sikkerhed. Det føles bare rigtig godt. Og jeg tager mig hele tiden de her check-in-øjeblikke. Der er stadig øjeblikke, hvor jeg mister mig selv – men ikke længere med samme intensitet. Jeg mærker meget hurtigere: Nej, det er ikke det lige nu. Og jeg er bare spændt på, hvordan det går videre. Vores [Vādma]-session har sat utroligt meget i bevægelse. Og først og fremmest mærker jeg, at jeg stadig er meget forbundet med den klarhed. Jeg vil gerne sætte noget i gang, jeg vil gerne give andre mennesker mod til at tro på, at bevægelse og forbindelse er mulig. Og der har jeg en følelse af, at det vokser mere lige nu. Og det rører naturligvis også ved nogle temaer i mig, hvor jeg kan mærke, hvor jeg holder mig for lille, hvor der bare stadig er meget, der er forvrænget. Men det er mere sådan: Erkendelserne kommer, følelserne kommer med, min krop reagerer på det, men jeg flyder igennem det. Det er ikke længere sådan, at jeg sidder fast i det. Og det giver mig sådan en følelse af fuldstændig egenmagt. Det behøver ikke altid at være fred og fryd, men jeg har den vished: Jeg kommer igennem det. Og så kommer jeg tilbage til roen igen og ved bare, at jeg er her. Og det berører mig lige nu meget – det her ”Jeg er her”. Jeg har al ret til at eksistere, til at skabe og til at leve mig selv. Og det kan ikke rokkes mere. Og det er en helt stor gave lige nu.

Hallo, liebe Tanja,
erst einmal möchte ich loswerden: Ich habe dein Bild beziehungsweise deine Story auf Instagram gesehen – und was für ein schönes Bild von dir. Das hat mich direkt zum Strahlen gebracht. Ich dachte einfach: Mensch, ist das eine tolle Frau. Das wollte ich dir unbedingt mitgeben. Wie geht es mir gerade? Die Tests kommen immer mal wieder, und gleichzeitig finde ich auch immer wieder zurück in diese Ruhe, in diese Sicherheit, in dieses Vertrauen. Es kommt viel hoch, weil ich das Gefühl habe, mein System hat eine andere Stabilität. Gerade in meinen Beziehungsthemen hat sich unglaublich viel aufgetan beziehungsweise geklärt. Es ist, als würden mir wirklich Schuppen von den Augen fallen. Ich sehe plötzlich, welche Schleifen ich mir immer wieder kreiert habe und wie sehr ich mein Vaterthema da mit hineingegeben habe – obwohl das eigentlich gesehen werden wollte. Und jetzt wird es auf einmal so klar und leicht zu erkennen: Was möchte ich eigentlich in Beziehung? Wo verhandle ich nicht mehr? Gleichzeitig zeigen sich in meiner Ursprungsfamilie noch einmal Themen. Und es ist spannend zu sehen, wie diese Verdrehung und Loyalität, die ich mein Leben lang gelebt habe, mich auch irgendwo festgehalten hat. Und jetzt habe ich das Gefühl, immer tiefer in das hineinzusacken, wer ich eigentlich bin. Was wirklich zu mir gehört – und was einfach nicht meins war und gehen darf. Und da ist auch wieder mehr dieses Gefühl von: Was wollte ich eigentlich? Wirklich Lust zu haben, mein Ding zu machen. Ich habe mich heute auch mit Laura getroffen und wir haben angefangen, konkret zu gestalten, was wir machen wollen. Gleichzeitig bekomme ich gerade viele Anfragen für Einzelcoachings, und das fühlt sich total schön an. Ich merke, ich kann andere Preise nehmen und das aus einer inneren Sicherheit heraus tun. Das fühlt sich einfach richtig gut an. Und ich nehme mir immer wieder diese Check-in-Momente. Es gibt auch noch Momente, in denen ich mich verliere – aber nicht mehr in der gleichen Intensität. Ich merke viel schneller: Nee, das ist es gerade nicht. Und ich bin einfach gespannt, wie es weitergeht. Unsere [Vādma] Sitzung hat unglaublich viel bewegt. Und vor allen Dingen merke ich auch, dass ich immer noch sehr mit dieser Klarheit verbunden bin. Ich möchte etwas bewegen, ich möchte anderen Menschen Mut machen, dass Bewegung und Verbindung möglich sind. Und da habe ich das Gefühl, das wächst gerade mehr. Und das stößt natürlich auch noch mal einige Themen in mir an, wo ich merke, wo ich mich zu klein halte, wo einfach noch viel verdreht ist. Aber es ist mehr ein: Da kommen die Erkenntnisse, es kommen die Emotionen dazu, mein Körper reagiert darauf, aber ich fließe da durch. Es ist nicht mehr so, dass ich da stecken bleibe. Und das gibt mir so ein Gefühl von kompletter Eigenmacht. Es muss nicht immer alles Friede, Freude, Eierkuchen sein, aber ich habe diese Gewissheit: Ich komme da durch. Und dann komme ich wieder in diese Ruhe zurück und weiß einfach, ich bin da. Und das berührt mich gerade sehr – dieses „Ich bin da". Ich habe jedes Recht zu existieren, zu kreieren und mich zu leben. Und daran lässt sich nicht mehr rütteln. Und das ist gerade ein ganz großes Geschenk.